Med det rette sceneudstyr når du dit publikum
Den rette sceneopbygning og det rigtige av-udstyr er vigtigt, når du skal nå dine deltagere ved kurser, konferencer eller events.
Hvis du står overfor at skulle formidle et budskab, undervise eller måske lave en musikalsk performance ved et arrangement, er det vigtigt, at du har det rette av- & sceneudstyr til din rådighed. Ved kurser, møder og konferencer kan det være en god idé at benytte scenepodier i det lokale du præsenterer i, så dine deltagere bedre kan se dig og omvendt. Scenepodierne kan benyttes til at lave en scene i netop den størrelse du har brug for.
Det næste du skal sikre dig er, at dine deltagere også kan høre dig klart og tydeligt. Måske er der allerede højttaleranlæg i lokalet, men hvis ikke, er et mobilt højttaleranlæg med den rette lydproduktion en god ide. Her vil en professionel av-tekniker hele tiden kunne sørge for, at lyden produceres bedst muligt under din præsentation. Mobile højttaleranlæg kan benyttes i forskellige størrelser og typer alt efter om du blot skal formidle tale eller f.eks. skal optræde med et band eller f.eks. som dj. Størrelsen på lokalet er også væsentlig at tage med i sine overvejelser, ift. valg af højttaleranlæg.
Sidst men ikke mindst er den rette visuelle formidling fra scenen også ofte et must.
Også her er der mange muligheder i form af sceneudstyr – f.eks. brug af skærme, projektor, led-væg og scene backdrop der kan laves med print eller vha. en større led-væg (der samtidig kan bruges som din præsentationsflade). Nedenfor vil vi gennemgå nogle af de mest almindelige typer sceneudstyr der kan benyttes, når man står overfor at skulle præsentere sit budskab overfor sine deltagere.
Selve scenen hvor sceneudstyret skal bruges
Mobile scenemoduler sættes sammen og skaber herved den rette scene til dig. Modulerne vi arbejder med findes i højden fra 20 cm. og op til 1 meter, hvilket giver stor fleksibilitet. Typisk vil man runde udtrykket af ved at benytte scenetæppe og skirt (stof på siderne).
Hvis der ikke allerede er en scene du kan præsentere fra i lokalet, så kan opsætning af en mobil scene være en god ide. Scenemodulerne kan sammensættes til netop den størrelse og højde du har brug for. Det er derfor vigtigt for dig at afklare om der allerede er en scene du kan benytte og hvis ikke i så fald hvilken opbygning og størrelse du gerne vil have. Hvis du ønsker at præsentere fra en mellemstor scene skal der naturligvis også være plads til denne i rummet. Det er derfor en god ide at besigtige lokalet eller kigge på en målfast tegning. Overvej hvordan du gerne vil benytte scenen og hvilket sceneudstyr du ønsker at benytte på den. Vil du primært befinde dig samme sted eller ønsker du mere dynamisk at kunne bevæge dig rundt på den. Overvej også hvilken farve tæppe og skirt (stof) du ønsker på scenen. Typisk vil man benytte sort molton som skirt, men måske du har et ønske om en anden farve, der f.eks. skal passe til et bestemt brand eller lignende.
Det rette sceneudstyr til lyd
Dine deltagere skal klart og tydeligt kunne høre dit budskab, hvorfor det er vigtigt at du har det rigtige av-udstyr til din rådighed når du præsenterer.
Højttaleranlæg
Såfremt der ikke allerede er højttaleranlæg i lokalet, så kan du leje et højttaleranlæg. Dette vil ofte bestå af højttalere der placeres på scenen eller ved siden af denne i hver side. Er der tale om større lokaler, så kan man også f.eks. benytte linearray højttalere, der hænges op i truss (stativ). Overvej derfor hvor mange deltagere du skal nå og hvor stort et højttaleranlæg du har brug for. Overvej også hvilke andre typer sceneudstyr til lyd du har brug for til lydproduktionen.
Den rette mikrofon
Du skal naturligvis også have adgang til en mikrofon når du skal præsentere. Her er der mange valgmuligheder, alt efter hvordan du ønsker at præsentere. Hvis du ønsker at du og evt. andre talere skal præsentere fra det samme sted på scenen kan en klassisk talerstol med mikrofon f.eks. vælges. Herudover kan du vælge flere forskellige typer trådløse mikrofoner – både håndholdte, headset-mikrofoner eller clips-mikrofoner. Skal der optrædes med sang, findes der også den rette mikrofon til dette.
Lyd- og av-produktion
Det er vigtigt at lyden hele tiden er optimal når der præsenteres. Derfor kan det være en rigtig god idé at have en av-tekniker til at producere lyden undervejs. Av-teknikeren vil typisk arbejde fra et teknikerbord bagerst eller i siden af lokalet. Av-teknikeren vil hele tiden sørge for at alt teknik kører som det skal. Denne kan yderligere hjælpe til med montering af trådløst headset til f.eks. forskellige talere, samt stå for den rette billedproduktion under arrangementet.
Sceneudstyr i form af skærme, projektorer & led-vægge
Den rette formidling af billeder er, ligesom den rette lyd, meget vigtig når du formidler fra en scene. Herved er forskellige skærmtyper ofte noget af det vigtigste sceneudstyr, du skal bruge.
Når en taler præsenterer fra en scene, vil denne ofte benytte en eller anden form for billed- og tekstpræsentation, ofte i form af PowerPoint, Keynote eller videopræsentationer. Disse kan formidles via forskellige skærmflader, alt efter hvad du har brug for og ift. hvordan du ønsker at nå dine deltagere.
LED skærme
Hvis du blot skal nå et mindre publikum kan du måske benytte dig af en eller flere traditionelle LED skærme på scenen. Denne opsætning kan også kombineres med flere LED skærme placeret tættere på deltagerne forskellige steder i lokalet. Dette kræver dog LED skærme af en vis størrelse. Men skal du afholde en mindre præsentation kan en LED skærm være en mulighed.
Comfort monitorer
Bemærk også at LED skærme kan benyttes som Støtte monitor (Comfort Monitor) foran scenen, pegende op mod taleren så denne kan følge med i egen PowerPoint præsentation uden at skulle vende sig om.
Projektorer & lærreder
En meget anvendt type sceneudstyr til formidling af større billedflader over en scene, har i mange år været lysstærke projektorer. Disse leverer store og klare billeder og hvis man ønsker et meget stort billede, kan der også kobles flere projektorer sammen til et stort billede. Her er det dog vigtigt at huske, at dette kræver specielt billedproduktionsudstyr. Det er også vigtigt at tage højde for, hvis der er stort dagslysindfald i det lokale man præsenterer i. Her kan det være vigtigt at der er mulighed for at blænde af for vinduer med gardiner og lignende, da et stort lysindfald vil påvirke hvor tydeligt billedet fra projektoren vises. Oftest vil man projektere op på et lærred, så hvis der ikke allerede er lærred i lokalet, kan dette lejes separat og stilles op på stativ eller hænges op bag scenen.
LED-vægge
En anden type anvendt sceneudstyr til formidling af store billedflader er led-vægge. De bygges op af individuelle led-moduler der sammen danner et stort billede. Dette er derfor en mere kompliceret løsning end brug af en projektor, da den kræver længere tid at stille op. Til gengæld leverer den meget lysstærke billeder – også i lokaler med naturligt forekommende dagslys. LED-vægge kan opbygges i mange forskellige størrelser. Når man bruger en LED-væg på en scene kan den ofte virke som et slags digitalt backdrop, hvor både logoer, præsentationer og eventuelle lyseffekter kan køre på, hvis der f.eks. er tale om et heldagsarrangement hvor scenen om aftenen bruges i forbindelse med band eller dj.
AV-tilbehør
Hos Teletech kan du også leje sceneudstyr i form af tilbehør til din præsentation, såsom PowerPoint clickere, talerstole, laptops m.m.
Sceneudstyr til den gode præsentation kan også inkludere av-tilbehør til oplægsholdere. Dette vil typisk være de velkendte PowerPoint clickere med laserpointer til præsentationer, talerstole (med eller uden skærm), taletidsstyring og støttemonitorer. Herudover udlejer vi f.eks. også scenepodier, scenemøbler, poster boards, flipovere med tuscher osv. Lej også afstemningssystemer til afstemning eller quiz. Kontakt os også, hvis du har brug for andet tilbehør til dit møde, konference eller event, så ser vi om vi kan hjælpe. Lej f.eks.:
• PPT Clickere • Talerstole • Bærbare pc’er • Taletidsstyring • Comfortmonitorer • Scene • Flipovere med tuscher • Afstemningsudstyr • Catchbox mikrofon
Leje af sceneudstyr?
Vi har erfaring med mange typer sceneudstyr til bl.a. konferencer, kurser, catwalks og bandscener m.m. Du kan også få lavet skræddersyede backdrops bestående af store print på træskelet eller digitalt backdrop opbygget af LED-væg – Læs mere her. Lej f.eks. følgende sceneudstyr:
• Scenepodier med tæppe og skirt
• Højttaleranlæg & lydproduktion
• Mikrofoner
• Fladskærme, projektorer & LED-vægge
• Talerstole, speech timere & PPT clickere m.m.
Kontakt os i dag
Står du og skal bruge sceneudtsyr til dit kommende arrangement, så er du altid velkomment til at kontakte os – også hvis du har brug for mere viden om det ovenstående eller måske har brug for en av-løsning til dit møde, der ikke er beskrevet ovenfor.