Leje- og leveringsbetingelser
Lejevilkår
1. Juridisk navn
2. Tilbud
3. Accept
4. Computer og Ipads
5. Pris
6. Produktændringer
7. Produktinformation
8. Overdragelse af rettigheder og pligter
9. Forsikring
10. Levering
11. Mangler og reklamation
12. Tomgods
13. Returnering af udstyr
14. Afbestilling
15. Uoverensstemmelser
Lejevilkår
Disse vilkår og bestemmelser finder anvendelse på alle aftaler om leje af udstyr og serviceydelser fra Teletech Konference Kommunikation A/S, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt på skrift imellem de handlende parter.
Teletech A/S udlejnings- og leveringsbetingelser følger gældende lovgivning.
1. Juridisk navn
Teletech Konference Kommunikation A/S
Generatorvej 9
2860 Søborg
CVR Nr.: 10425247
2. Tilbud
Afgiver Teletech A/S tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, hvis accept ikke er fremkommet senest 4 uger fra tilbuddets dato.
3. Accept
Det er en forudsætning for accept af tilbud, at lejer oplyser de korrekte kunde- og kontaktoplysninger, heriblandt CVR nr., adresse, mobilnummer og e-mailadresse. Derudover tillader lejer at Teletech A/S opbevarer disse oplysninger i deres system.
Det lejede omfatter udelukkende det der fremgår af ordrebekræftelsen og som vil blive udleveret til kunden.
4. Computer og Ipads
Lejer er berettiget til at foretage lovlige downloads af spil, film, musik osv.
4.1 – alt downloads sker på lejers egen regning.
4.2 – Lejer bærer ansvaret, samt risiko for alle omkostninger i forbindelse af downloads foretaget af lejer, på Teletech A/S udstyr.
4.3 – lejer har ansvaret for at brugen af det lejede overholder love og forskrifter for det sted eller land det bliver brugt i. Herunder også at overholde alle ophavsretlige og strafferetlige bestemmelser.
4.4 – Det lejede må ikke returneres med downloadet software, samt aktiv ICloud, find My iphone eller anden type sikkerhedssoftware.
5. Pris
Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms. Kunden er forpligtet til, indtil leveringen, at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for Teletech A/S som følge af ændringer i told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance.
I henhold til pay by link via (online kreditkortbetaling) bliver beløbet trukket fra kundens konto, når varen er afsendt eller opgaven er udført. Bemærk at der vil være pålagt kunden et gebyr på 2,95% af beløbet, dog maksimalt 75 kr.
6. Produktændringer
Teletech A/S forbeholder sig ret til uden varsel at foretage nødvendige ændringer i aftalte specifikationer, hvis ordrens gennemførsel forudsætter dette.
7. Produktinformation
Tegninger, specifikationer og lignende, som er udleveret af Teletech A/S, forbliver Teletech A/S’ ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges.
8. Overdragelse af rettigheder og pligter
Teletech A/S er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.
9. Forsikring
Forsikringsansvaret overgår til kunden i det øjeblik udstyret er leveret til den aftalte adresse eller afhentet hos Teletech A/S.
9.1- Lejer er derfor fuldt ansvarlig for det lejede i lejeperioden, herunder i tilfælde af tyveri, bortkomst og ødelæggelse. Dette gælder ved alle culpøse handlinger.
9.2 – Teletech A/S fraskriver sig ethvert ansvar for skader der måtte berøre det lejede, herunder personskader, skader på fast ejendom eller løsøre.
10. Levering
Levering sker i henhold til det aftale tid og sted, som fremgår af kundens ordrebekræftelse. Kunden bærer ansvaret for at tjekke om det anførte er korrekt og give besked ved fejl eller ønskede ændringer.
Ændringer til dette skal være Teletech A/S i hænde mindst 24 timer inden levering.
10.1 – Ved eventuel forsinkelse skal Teletech A/S meddele kunden herom, samt oplyse om forventet leveringstid. Såfremt forsinkelse ved levering skyldes at Teletech A/S er forhindret i levering på grund af force majeure* udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer.
10.2 – Det lejede udstyr må ikke videreudlejes eller udlånes uden skriftlig godkendelse af Teletech A/S
*Force majeure omfatter enhver omstændighed, som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, strejke, naturkatastrofe, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
11. Mangler og reklamation
Ved levering, skal kunden straks foretage en undersøgelse af udstyr for fejl og mangler. Dette skal angives til Teletech A/S via mail: teletech@teletech.dk eller på 44 92 98 00.
11.1 – Hvis kunden vil påberåbe sig en mangel, skal den, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give Teletech A/S skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen, og kunden ikke reklamerer som anført, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.
11.2 – Efter kundens valg vil mangler blive afhjulpet eller udstyret vil blive omleveret.
11.3 – Sker afhjælpning eller om levering i henhold til punkt 11.2 ikke indenfor rimelig tid, er kunden ifølge dansk rets almindelige regler berettiget til at hæve aftalen eller kræve afslag i lejen.
11.3.1 – Må manglen anses som uvæsentlig, kan købet dog ikke hæves eller omlevering fordres, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt eller har kendt manglen på et sådant tidspunkt, at han uden urimelig opofrelse havde kunnet skaffe mangelfri genstand.
11.4 – Lejer må under ingen omstændigheder, personligt eller med hjælp fra tredjemand, søge at udføre indgreb i det lejede, herunder forsøg på reparation eller servicearbejde. Sker dette er Teletech A/S fritaget for en hvert ansvar.
12. Tomgods
Kunden bærer ansvaret for at finde den nødvendige plads til tomgods (f.eks. flightcases) i forbindelse med lejen. Hvis dette ikke opfyldes, forbeholder Teletech A/S sig retten til at opkræve et gebyr for fjernelse af tomgods.
13. Returnering af udstyr
Det lejede udstyr returneres i samme stand som det er blevet modtaget.
13.1 – Ved returnering skal udstyret undersøges af Teletech A/S. Konstateres det, at udstyret er i dårligere stand ved returnering, forbeholder Teletech A/S sig retten til at fakturere kunden for reparation eller erstatning af det pågældende udstyr.
13.2 – Ved bortkommet udstyr forbeholder Teletech A/S sig ret til at fakturere kunden til den aktuelle dagspris.
13.3 – Enhver forsinkelse med returnering af det lejede udstyr, skal dette oplyses til Teletech A/S idet lejer bliver opmærksom på dette. Ydermere vil forsinkelse være lejers ansvar, og Teletech A/S forbeholder sig retten til at fakturere for den ekstra tid udstyret er ude af Teletech A/S hænder.
13.4 – Ved tilbage levering før tid, vil der stadig blive faktureret for det tidsrum ordrebekræftelsen omfatter.
14. Afbestilling
Ved afbestilling afgivet efter kl. 16 i hverdage, weekender og helligdage, anses denne først være modtaget på næstkommende hverdag.
14.1 – Ved afbestilling af en ordre, indenfor 48 timer fra hvor leveringen skulle ske, forbeholder Teletech A/S sig retten til at fakturere kunden 100% af den aftalte pris.
14.2 Ved afbestilling af en ordre to til fem hverdage, før leveringen skulle ske, forbeholder Teletech A/S sig retten til at fakturere kunden 50% af den aftalte pris.
14.3- Ved afbestilling af en ordre 14 hverdage, før leveringen skulle ske, forbeholder Teletech A/S sig retten til at fakturere kunden 25% af den aftalte pris.
14.4 – Ved special ordre, hvor der f.eks. indkøbes udstyr specifikt til opgaven, kan ordren ikke annulleres efter accept er givet. Kunden vil blive oplyst om dette ved afgivelse af tilbud
15. Uoverensstemmelser
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne, hvor der ikke kan opnås enighed, afgøres ved domstolene efter dansk ret.